Sortebrødre Gruppe kan nu tilbyde, at de yngste i familien nu kan gå til ”familiespejder”.
Familiespejder tilbydes fra fødslen af, eller rettere sagt fra du er ”0” år til du er ”6” år.
Normalt starter man som spejder når man begynder i ”0” klasse, men da rigtig mange holder af udeliv, tilbyder vi nu at starte spejderlivet og komme ud i naturen fra fødslen af, og naturligvis sammen med mor og far eller bare en af dem.
Så vil du gerne være med til at vise og lære dit/dine børn hvordan man med naturen kan skabe ting, lave mad og råhygge? så er ”familiespejd” helt sikkert noget for dig.
Til at stå for møderne og planlægningen er der to familier som elsker naturen og som gerne vil lære børn og forældre hvordan man sagtens kan være ude i alt slags vejr.
Det er:
- Majbritt og Mads, som sammen har Luna fra september 2020.
- Simone og Paw, som sammen har Ditlev fra august 2020, og Leonora på 3 år.
Vi mødes en gang om måneden og det er søndag fra kl. 10.00 – 12.00.
Der vil ikke være krav til at være at være indmeldt i Det Danske Spejderkorps, men ønsker man at købe vores tørklæde er prisen for dette kr. 75,00.
Ønsker man at være indmeldt, så betales der ved indmeldelse kr. 125,00, der dækker prisen for et spejdertørklæde til barnet + 1 bestikpose og der vil blive opkrævet halvårligt kontingent efterfølgende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Majbritt på tlf. 60154228 eller e-mail: allermann.majbritt@gmail.com
Møderne finder sted på:
Teglmarken 241
8800 Viborg
Alle møder vil finde sted udendørs, og vi bestræber os på at komme afsted i alle måneder. (undtagelse af december) - klæd jer på efter vejret.